Fiksjonen vant over virkeligheten

Forside-suvernenGrensen for hva det er lov å skrive og publisere i en roman, har vært testet i Danmark. Med dommen som falt i 17.mars, vil det være lov å publisere det meste bare man kaller det en roman.

Høsten 2010: Et gravfølge går stille gjennom København gater. I første rekke blant de sørgende, rett bak bilen med kista, gikk en tynn svartkledd mann og leide ei jente. Ved siden av dem en kvinne i 40-årene. Bak dem fulgte noen hundre københavnere, med sykkel, til fots.

På Assistens kirkegård hvor storheter som Søren Kierkegaard og H C Andersen ligger, ventet en åpen grav og en pastor. Av jord er du kommet, messet pastoren og snart ble den hvite kista senket og det ble sunget en sørgelig sang. Men det lå ikke et menneske i kista, men en tro kopi voksfigur av forfatteren Claus Beck-Nielsen. Den svartkledde tynne mannen i gravfølget var også Claus Beck-Nielsen. Det sier i alle fall vår fornuft og logikk.

Det hele er forvirrende. For Claus Beck-Nielsen er jo død. Født i 1963 - og døde ifølge biografien "Claus Beck-Nielsen (1963-2001)" i 2001. Etter det gikk han inn som identitetsløs verkfører i virksomheten Das Beckwerk, som i 2002 ble opprettet for å forvalte og videreføre Claus Beck-Nielsens liv og verk. For noen år siden dukket han også opp igjen som Helge Bille Nielsen.

En romanfigur angriper sin opphavsmann. Romanen ”Suverænen” utkom i Danmark i 2008. I den foretar den anklagende (Thomas Skade-Rasmussen Strøbech) og den anklagede (Helge Bille Nielsen/Claus Beck-Nielsen) en reise til USA for å promotere demokratiet. Eller mer presist: I 2004 foretar to karakterer, Rasmussen og Nielsen, en reise til USA. Rassmussen er den suverene lederen og Nielsens nærmest hans visergutt. I romanen følger vi dem omkring på Manhatten og i Washington hvor de som stand up-komikere skal styrke demokratiet i USA.

I følge Thomas Skade-Rasmussen Strøbech hadde han ingen anelse om at det ville bli en bok av USA-turen. Inntil datteren en dag i 2008 ringte sin far, som da laget film i Østerrike, og fortalte at det hang reklameplakater over ”Suverænen” i hele København. På bokas omslag er det bilde av Strøbech i suveren positur. Noe som i seg selv er helt på grensen av hva presseetikken tillater.

Men forfatteren holdt fast ved at det dreide seg om fiksjon:

- Hele formen og sproget gør, at man efter min mening ikke kan være i tvivl om, at det er fiktion. Der medvirker virkelige mennesker og udspiller sig virkelige begivenheder på virkelige lokaliteter. Men sådan er det ofte i fiktion. Man tager dele af den virkelige verden, transformerer den og spinner den ud i det uvirkelige, sa Beck-Nielsen sagt til den danske avisa Politiken.

17. mars falt dommen i København. Kunsten seiret over virkeligheten. I Danmark. Nå har også Strøbech gått til sak mot det norske forlaget Oktober, fordi det har utgitt en norsk oversettelse av Suverænen. Så får vi se hva som skjer her "paa bjerget", om det er virkeligheten eller fiksjonen som trekker det lengste strå.

Strøbech mener det at Åsne Seierstad ble dømt for krenkelse av privatlivets fred på grunn av boken Bokhandleren i Kabul, gir ham et godt håp om å bli hørt.

Vi gjengir her pressmeldingen fra Østre Landsræt hvor de redegjør for frifinnelsen - av Helge Bille Nielsen (Claus Beck-Nielsen):

"Østre Landsrets 1. afdeling har i dag, den 17. marts 2011, afsagt dom i en sag anlagt af Thomas Skade-Rasmussen Strøbech mod forlaget Gyldendal og Helge Bille Nielsen.

Ved dommen er Gyldendal og Helge Bille Nielsen blevet frifundet.

Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt Gyldendal og Helge Bille Nielsen i bogen Suverænen uberettiget har anvendt og offentliggjort oplysninger om Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs private forhold.

Sagens juridiske spørgsmål har navnlig drejet sig om en afvejning af bestemmelsen i EMRK (Den europæiske menneskerettigheds konvention) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, som Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har påberåbt sig, over for bestemmelsen i EMRK artikel 10 om retten til ytringsfrihed, som Gyldendal og Helge Bille Nielsen har påberåbt sig.

Efter bevisførelsen har landsretten fundet, at Suverænen ikke er et dokumentarisk værk, men at hele bogen, herunder også de første 27 sider, er fiktion.

Da Helge Bille Nielsen imidlertid har forklaret, at fiktionen tager afsæt i reelt eksisterende personer og ting, og da der på en række konkret angivne punkter utvivlsomt er sammenfald mellem forhold vedrørende sagsøgeren, Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, og bogens person med navnet Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, har landsretten fundet, at der - uanset at hele værket er fiktion - må tages stilling til, om bestemmelsen i EMRK artikel 8, fører til, at grænsen for den kunstneriske ytringsfrihed er overskredet.

Ved afvejning af Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs interesse i at beskytte oplysninger af rent privat karakter over for hensynet til den kunstneriske ytringsfrihed har landsretten på den ene side lagt vægt på, at Suverænen i det hele er fiktion, og at værket er et kunstnerisk udtryk for deltagelse i en debat af samfundsmæssig interesse og på den anden side, at de oplysninger, som Thomas Skade-Rasmussen Strøbech ønsker beskyttet, enten er af mindre følsom karakter, eller allerede er offentligt kendt. Landsretten har på denne baggrund fundet, at hensynet til den kunstneriske ytringsfrihed vejer tungere end hensynet til Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs ønske om at beskytte oplysninger af privat karakter.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har derfor ikke fået medhold i, at Gyldendal og Helge Bille Nielsen uberettiget har anvendt og offentliggjort oplysninger om Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs private forhold i Suverænen.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har endvidere under henvisning til andre regler end EMRK artikel 8 gjort gældende, at hans rettigheder er blevet krænket, og at han er berettiget til en økonomisk godtgørelse.

Om disse øvrige forhold bemærkes, at landsretten har fundet, at der heller ikke efter navneloven, markedsføringsloven, erstatningsansvarsloven eller almindelige retsgrundsætninger er grundlag for at statuere, at Gyldendal og Helge Bille Nielsen har krænket Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs rettigheder, ligesom landsretten heller ikke har fundet, at der ved gengivelsen af nærmere omhandlede tekststykker i Suverænen er sket en krænkelse af Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs ophavsret.

Under sagen har Thomas Skade-Rasmussen Strøbech endvidere gjort gældende, at han i Suverænen er taget til indtægt for anvendelse af racistiske ytringer og sympatitilkendegivelser over for medlemmer af en tysk terrororganisation, og at dette udgør en retsstridig krænkelse af hans person. Landsretten bemærker herom, at de udtalelser, som Thomas Skade-Rasmussen Strøbech her har henvist til, utvivlsomt er tillagt en fiktiv person. Udtalelserne findes derfor ikke at krænke Thomas Skade-Rasmussen Strøbech.

Gyldendal og Helge Bille Nielsen er således begge frifundet i det hele."